Der var mange, som gjorde store og forargede øjne mandag aften, da TV2 genudsendte boligprogrammet 'Liebhaverne - boligjagt på 1. klasse'.

Blandt de medvirkende var nemlig den danske musikproducer og tidligere 'X Factor'-dommer Carsten 'Soulshock', der fredag blev ramt af en stor personlig tragedie, das hans hustru afgik ved døden efter et sort uheld fredag aften.

Den succesrige musikproducer Carsten Soulshock var i programmet fløjet fra hjemmet i Los Angeles til New York for at se på en lejlighed til den nette sum af 49 mio kr sammen med den danske ejendomsmægler Betina Schriver, der formidler luksusboliger i New York.

Det er faldet en del af bt.dks læsere for brystet, at TV2 valgte at genudsende netop dette program bare tre dage efter, at Soulschok fandt sin hustru Charmayne 'Maxee' Maxwell bevidstløs og blødende i deres hus i West Hollywood, Californien.

»Og TV2 sender så lige en gammel "Liebhaverne" hvor Soulchocks ser på lejlighed i New York til ham, sønnen og hustruen!!!!«, skriver en af BTs læsere, Sussi Nielsen, på Facebook.

Læs også:

Carsten Soulshocks tragedie har berørt mange. Og derfor raser flere af bt.dks brugere over, at TV2 valgte at bringe netop den genudsendelse.

Læs også:

På TV2 er de godt klar over, at der er begået en brøler, da programmet blev vist mandag aften.

»Vi beklager dybt - over for seere og over for Soulshock, der netop er ramt af en personlig tragedie - at en genudsendelse af 'Liebhaverne' med deltagelse af bl.a. Soulshock blev udsendt mandag aften.«

»Den pågældende genudsendelse er blevet programsat for flere uger siden, og der har desværre ikke været opmærksomhed i det seneste døgn på, at Soulshock var en af de medvirkende i programmet. Udsendelsen burde selvfølgelig være taget af,«  siger kanalchef for TV 2 Lotte Lindegaard.