Hans far er verdens rigeste mand, og familien er vild med luksus.

Og tilsyneladende også med den franske by St. Tropez. I hvert fald har den stenrige franske familie købt stort ind i den mondæne ferieby. Og nu har sønnen fulgt trop.

Mens det længe har været kendt, at verdens rigeste mand ifølge Forbes, Bernard Arnault, der ejer luksus konglomeratet af dyre mærker, som lyder navnet LVMH (en forkortelsen af Louis Vuitton og Moët Hennessy) har opkøbt både hoteller og forretninger i St. Tropez, så har hans søn nu gjort ham kunsten efter.

Ifølge Bloomberg har sønnen Antoine Arnault købt en villa til 19 millioner dollar svarende til 132 millioner kroner i den sydfranske by.

Familien Arnault.
Familien Arnault. Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ejendommen ligger i området kaldet Parcs de Saint-Tropez, melder Bloomberg.

Med i prisen får Antoine Arnault et hus på 350 kvadratmeter og en swimmingpool. Derudover bliver han også fri for nysgerrige blikke. For ejendommen ligger i et såkaldt indhegnet område, hvor uvedkommende ingen adgang har.

46-årige Antoine Arnault er Bernard Arnaults andenældste barn. Hans mor var Bernard Arnaults første kone, Anne Dewavrin, der også er mor til Antoines storesøster Delphine.

Bernard Arnault har derudover tre andre børn, Alexandre, Frédéric og Jean, med sin nuværende kone, den canadiske pianist Hélène Mercier.

Bernard Arnault med sønnen Antoine.
Bernard Arnault med sønnen Antoine. Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Alle fem børn arbejder for LVMH. Især datteren, 47-årige Delphine Arnault, er der fokus på, da hun både har været vicedirektør for LVMH og senest er blevet udnævnt til topchef for Dior.

Antoine Arnault er også godt med. Han er kommunikationschef for LVMH og topchef for mærket Berluti.

Familien er blevet stenrige, efter Bernard Arnault i 1985 købte det dengang fallerede franske modehus Dior for blot 15 millioner dollar. Siden investerede han massivt i LVMH, som han siden 1989 har ejet over 40 procent af.

Ifølge Forbes er Bernars Arnault verdens for tiden rigeste mand. Hans formue er vurderet til 221 milliarder dollar. 

Du kan læse hele historien om Bernard Arnault i denne artikel.