Kontrakten, der raketstartede Liverpool-drengenes karriere,  kommer under hammeren - og den bliver dyr.

En slidt Beatles-kontrakt er stadig millioner værd, selv om den har over 50 år på bagen.

Det anslår det anerkendte auktionshus Sotheby’s, inden en kopi af den kontrakt, der i 1962 førte til de fire Liverpool-drenges helt store gennembrud, senere på måneden kommer under hammeren i London.

Ifølge auktionshusets vurdering er det sandsynligt, at kontrakten kan udløse en salgssum på omkring 500.000 engelske pund - godt fem mio. kr.

Dokumentet blev i sin tid underskrevet af John Lennon, George Harrison, Paul McCartney og Ringo Starr sammen med deres manager Brian Epstein den 1. oktober 1962 - fire dage før udgivelsen af deres første single ’Love Me Do’.

Denne 50 år gamle Beatles-kontrakt kan vise sig måske at være endnu mere værd nu end da den blev underskrevet.. Det vil en auktion i London senere på måneden vise. 
Denne 50 år gamle Beatles-kontrakt kan vise sig måske at være endnu mere værd nu end da den blev underskrevet.. Det vil en auktion i London senere på måneden vise.  Foto: EPA
Vis mere

Faktisk havde de fire Beatles-medlemmer allerede underskrevet en kontakt i januar 1962, men Epstein ventede med at sætte sin signatur på aftalen, indtil han havde opfyldt sit løfte om at skaffe dem deres første pladekontrakt med EMI i oktober samme år.

Ifølge aftalen var han berettiget til at få 25 pct. af gruppens indtjening, hvis de tjente over 200 pund om ugen.

Til gengæld forpligtede han sig til at tage sig af alt PR-arbejdet for The Beatles og rådgive dem i spørgsmål om bl.a. påklædning og make-up.

Den musikhistoriske kontrakt fra 1962 er langtfra det første stykke Beatles-memorabilia, der bliver sat til salg for store penge.

I den mere spøjse ende betalte en oversøisk samler for nogle år siden omkring 100.000 kr. ved en auktion i Liverpool for et porcelænstoilet, som John Lennon havde benyttet i årene 1969-72, mens han boede i Berkshire.

Da Lennon i 1972 skiftede toilet, forærede han det gamle toilet til en håndværker og foreslog ham at anvende det som en blomsterkasse. Håndværkeren gemte dog blot det historiske toilet i et skur indtil sin død.

Forud for auktionen var toilettet kun vurderet til at ville indbringe omkring 10.000 kr, men interessen var overvældende, og prisen endte altså på det ti-dobbelte.

Stadig stigende priser

Samme håndværker forærede Lennon også en lille harmonika, der havde tilhørt Beatles-stjernens søn Julian. Det lille musikinstrument havde angiveligt 0været ved at drive den ældre Lennon til vanvid. Harmonikaen fik hammerslag ved godt 25.000 kr.

I det hele taget synes der på verdensplan at være en umættelig efterspørgsel efter genstande, der bare på en eller anden måde har været i forbindelse med de fire Beatles-medlemmer.

Priserne stiger og stiger, og en stor del af effekterne menes at ende i Japan, hvor der skønnes at være over 75.000 Beatles-samlere.

10 dyre Beatles-minder fra auktioner

- Omkring 208.000 kr. betalte en hengiven fan (der også var tandlæge) i 2011 for en rådden kindtand, der havde været John Lennons. Han har nu sit trofæ stående i en glasbeholder i sin praksis i Canada. Lennon havde i sin tid givet tanden til sin hushjælp, hvis datter var kæmpe fan af Lennon og de andre beatler.

Foto: JESSICA RINALDI
Vis mere
Godt 14 mio. kr. kostede det i 2009 popstjernen George Michael at sikre sig det Steinway Model Z-piano, som John Lennon brugte til at skabe ’Imagine’ på.

Knap syv mio. kr. blev i 2009 prisen for Lennons håndskrevne originaltekst til ’All You Need is Love’.
Næsten 3,8 mio. kr. betalte en velbeslået fan i 2004 for George Harrisons Gibson SG-guitar, der blev brugt ved indspilningen af ’Revolver’.

Omkring 823.000 kr. blev prisen i 2009 for et vandfarve-maleri fra en 11 år gammel John Lennon.

Knap to mio. kr. var prisen i 2013 ved en auktion i Texas for et signeret eksemplar af 1967-albummet ’Sgt.Pepper’s Lonely Hearts Club Band’.

Foto: HO
Vis mere
En samler betalte for nogle år siden omkring 100.000 kr. ved en auktion i Liverpool for et porcelænstoilet, som John Lennon havde benyttet i årene 1969-72.

Foto: ANDY RAIN
Vis mere
Lidt over syv mio. kr. var prisen i 2008 for en canadisk erhvervsmand, der på auktion købte trommeskindet fra coveret til ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’.

Næsten 15 mio. kr. betalte en canadisk forretningsmand i 1985 for John Lennons Rolls-Royce Phantom V 1965, malet i psykedeliske farver.

Foto: Ki Price
Vis mere
Godt en mio. kr. bød en anonym køber i 2011 over telefonen ved en auktion og sikrede sig en håndtegnet ’Bed Peace’-poster fra John Lennon og Yoko Onos berømte ’Bed-In’-happening.

Knap 650.000 kr. kom et par af Lennons karakteristiske briller med runde glas i 2009 til at koste.