Popdronningen Rihanna troede hun var i Oslo, selvom hun egentlig var til Peace and Love-festival i Borlänge i Sverige, da hun under sin koncert lørdag nævne terrorofrene fra Utøya

- Oslo, jeg ved at der skete noget grusomt sidste år, sagde hun ifølge aftonbladet.se med hentydning til Anders Behring Breiviks angreb den 22. juli sidste år.

Herefter spillede hun sangen 'Redemption', inden hun prøvede at redde situationen.

- Tak Sverige, Den her sang var for Oslo.

Dagen derpå revser de svenske medier popdronningens koncert, og Aftonbladet kalder den 'Rihannas katastrofekoncert', mens Expressen kalder den 'Totalt uinspireret'

Hvad der er skyld i Rihannas misforståelse vides ikke, men fredag aften var Rihanna faktisk i Oslo, hvor hun spillede til Kollen-festivalen. Her var hun meget forsinket, og lørdag sagde hun undskyld fordi hun endnu gang kom for sent på scenen.

- Det er en vild fest i aften, men jeg er forsinket. Det beklager jeg, sagde hun.

Rihanna kom for sent og vidste ikke, hvor hun var. Det skabte bestemt ikke begejstring blandt anmelderne.

- Rihanna er en bedrøvelig live-artist lige nu. Hun synger falsk, rammer ikke tonerne og har ikke kontrol og koreografien. Endnu en gang føles det, som om en ung artist fejler offentligt, skriver Aftonbladets anmelder Markus Larsson.

Heller ikke på expressen.se var man helt tilfreds

- Hun prøver at redde situationen, men det går bare ikke. Ingen hits eller undskyldninger kan det, hun gjorde op festivalens sidste aften, skriver Annah Björk.

Rihanna - billedserie1

Men måske var der en grund til, at Rihanna ikke var i sit es. 

For det engelske medie Daily Mail skriver, at Rihanna, mistede sin bedstemor, som hun kaldte for gangranDOLLY, til kræften samme aften, som hun spillede koncert i Sverige. Og søndag morgen skrev hun farvel på Twitter og lagde billeder ud af bedstemoderen.

- Goodbye grangranDOLLY get your beauty rest until I see you, (Dansk: Farvel grangranDOLLY. Få din skønhedssøvn indtil vi ses), skrev hun.

Det er dog stadig ikke helt sikkert, hvornår Rihannas bedstemor døde.