Lider du allerede af valgflæsk-forstoppelse? Et grin er verdens bedste kur - og dem er der mange af i årets Zirkus Nemo.
Forestil dig et rumskib lande på en mark udenfor Esbjerg en fredag aften. For det første ville rummændene erfare, at alt det, de har læst i manualen om forår, sol og varme på Jorden er noget vrøvl.
Måske ville de skyndsomst søge ly i et stort telt på marken. Hvor de ville se en ellers fredsommeligt udseende mand med fjollede parykker stå ved et bord, mens han lod seks tarteletter danse klassisk tartelet og solo-tartelet. Som i smadre dem. Når han da ikke smadrede æg, gik rundt med et målerbånd eller dansede rundt i manegen som en af de syv små dværge.
'Glem alt om intelligent liv på Kloden,' ville de muligvis meddele moderskibet og skynde sig langt væk fra vestenvind, vintervejr og lyden af Münchener Freiheit på Esbjerg Rock Festival lige rundt om hjørnet.
Dem om det.
Et unikt komisk talent
Vi andre ved, at der bag Bager-Jørgen & co. gemmer sig en unikt komisk talent med et endog meget stort hjerte for cirkus og en seismografisk fornemmelse for og evne til at skabe vrængbilleder af vores alle sammens indre, intuitivt fabulerende, egocentrerede barn.
For første gang nogensinde, siger Østergaard, har han ikke bare én, men hele to cirkusprinsesser med i Zirkus Nemo. Anne Sophie Espersen, Louise Mieritz og Patricia Schumann tæller åbenbart ikke rigtig i dét regnskab.
Den ene prinsesse i år er den kun 112 cm høje skuespiller Sigrid Husjord (mange kender hende fra tv-julekalenderen 'Tvillingerne og julemanden') og skuespilleren Tina Gylling Mortensen, der rendyrker en figur som en patineret, noget udrangeret cirkus-frue med et stort glimt i øjet.
De to prinsesser udgør naturligt hinandens kontraster, især i et fælles tryllenummer med sin helt egen sødme. Som bare 112 cm høj skuespiller og menneske har man sikkert hørt ordet 'sød' de gange, man har brug for. Men altså; selv når prinsesse Husjord skælder ud, og det gør hun hele tiden, er det svært ikke at holde at det klejne menneske.
Jeg kunne godt se Mortensen spille sin madam helt ud helt ud i et enkelt nummer. Hun bærer helt sikkert på en del historier fra et langt, slidsomt liv i savsmuldets tjeneste.
Nyt telt med plads til artisteri
Uden at have det statistiske materiale ved hånden mener jeg ikke, at der tidligere har været så mange artister med i en Zirkus Nemo. Det kunne meget vel skyldes, at Østergaard har investeret i et nyt telt med mere plads til den slags.
Hvor en meget stor del af sidste års show var lagt i hænderne på en norsk artist med en krop uden skelet, er det opdelt i år; snot for sig, skæg for sig - komik for sig, artisteri for sig. Det er både godt og skidt. Sidste års parløb mellem Østergaard og nordmanden gav showet en rød tråd. Sådan én er der ikke i år.
Til gengæld er der masser af artisteri i verdensklasse. Siger jeg uden at se ret meget andet artisteri end netop i Zirkus Nemo.
Årets headliner er den finske fugleillusionist Marko Karvo. Man kan lige så godt lade være med at prøve at forstå og nøjes med at hengive sig til magien - de vælter ud af det rene intet, de hvide fugle, en papegøje og en kakadue. To kakaduer, hvis man inkluderer Karvos smækre assistent.
En cubansk duo laver artisteri på et ekstremt højt plan, som at cykle baglæns stablet op på hinanden med hovedet nedad - og så er den mandlige halvdel i besiddelse af en sixpack med mindst halvliters dåser.
Den dynamiske, ukrainske akrobattrup Crazy Flight giver et street show, hvor moderne dans, performance og klassisk akrobatik går hånd i hånd. Så er den kvindelige trapezduo mere traditionelle, men ikke mindre imponerende.
Prædiker for koret
Man kan sige, at Østergaard prædiker for koret. Vi kommer for at se det kendte galleri af vanvittige figurer og vi får dem; en greatest hits parade med vidunderligt fjogede Bager-Jørgen, Kim Tim (meget lidt), min favorit: Falsters egen Lesley Boye Møller, mere dum-smart og indbildsk, mere omklamret af sin egen selvovervurdering end nogensinde, målermanden - der naturligvis laver en meningsmåling (!).
Målermanden er det nærmeste Østergaard kommer traditionel revykomik med en grovkomisk og absurd monolog, endnu engang om Målermandens familie. Bl.a. om hans far, der endte sine dage som bom i en togoverskæring og en onkel, der endte som hvidt tapet. Så morsomt, så meget vanvid, at jeg igen griner højt ved tanken, mens disse linjer skrives.
Så er der Smadremanden, ondere, mere homofobisk, mere afstumpet og mere tatoveret end nogensinde. Måske er han kommet på Facebook for nylig og har lært et trick eller to.
Måske skal man være fan for at rigtig at være med på legen i teltet. Og måske er man tilbøjelig til at være lidt ukritisk, når det gælder figur-komik. Bare de ligner. Men der blev grinet igennem her til aften i teltet i udkanten af Esbjerg. For hvad kan man andet? Når ens egne og den popcornspisende sidemands tåbeligheder bliver hængt ud i udhængsskabet.
Nogen har engang sagt om Charlie Chaplin, at han lod sin sort/hvide samtid huske sit indre barn på et tidspunkt, hvor den civiliserede, industrialiserede verden blev voksen fra den ene dag til den anden. Man kan sige om en mand som Søren Østergaard, at han lader os huske vores indre børn i en tid, hvor den civiliserede, industrialiserede verden er i panikalderen.
Man uddeler legater, priser og kunststøtte til så meget. Dronningen har sågar slået Søren Østergaard til ridder af Dannebrog.
Den politiker, der lover en slat kulturstøtte til de evigt turnerende originale landevejsriddere - som Nemo-direktøren og dem fra Arena, Benneweis etc. - får min stemme.
Zirkus Nemo 2015, med Søren Østergaard, Sigrid Husjord, Tina Gylling Mortensen med flere. Orkester: Nicholas Findsen, Jesper Riis, Jesper Rytkov og Kasper Tranberg.
Turnéen havde premiere i Horsens for en måned siden. BT så showet fredag aften i Esbjerg. Turnéen fortsætter frem til september.
