____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 18-årige mand, der onsdag blev sigtet og varetægtsfængslet for at have været med til at brænde en villa i Brøndby til grunden med forsikringssvindel i tanke, fortalte under grundlovsforhøret i Glostrup, at han blev presset og truet til den tragiske ugerning, hvor en 45-årig mand døde i branden. Det fortæller senioranklager Steen Ulriksen til BT.

- Han havde følt sig truet til at være med i brandstiftelsen og havde været under et enormt pres af den 45-årige mand, som han boede sammen med, siger han.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Natten til søndag brændte og eksploderede et hus på Sognevej i Brøndby. Da politiet gennemgik huset, fandt de den 45-årige mand, der var omkommet i branden. Husets ejere var en 34-årig og 22-årig mand, der ville brænde deres hus ned for at indkassere forsikringspenge. Den 18-årige og 45-årige ville modtage 10 procent af forsikringspengene, hvis de stod for at antænde brænden.

Naboer måtte evakueres: Hus eksploderet i villakvarter



Men den 18-årige fortalte til grundlovsforhøret, ifølge Steen Ulriksen, at den 45-årige sambo havde truet ham til at være med til branden og stå vagt ude foran huset, mens den 45-årige selv antændte det.
 
- Hvis ikke han makkede ret, ville han blive bundet, og så ville der blive taget billeder af ham, som den 45-årige mand ville lægge ud på internettet, siger Steen Ulriksen.

Mens den 18-årige modvilligt stod vagt ude foran, var den 45-årige i gang med at antænde huset, da det pludselig eksploderede, og dræbte ham.

Forkullet lig fundet i udbrændt villa


Den 18-årige slap med livet i behold, men fik svære brandskader og blev hasteindlagt på Rigshospitalet. Her blev han anholdt tirsdag eftermiddag.

Skaderne var ikke værre, end at den 18-årige kunne møde op i retten onsdag, men dommer Katrine B. B. Eriksen fortæller, at han var tydeligt mærket.

- Han havde alvorlige brandsår, og det bar han tydelig præg af under det 45 minutter lange retsmøde, siger hun.

Den 18-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Også den 22-årige og den 34-årige, der også var med i brandstiftelsen, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.