18-årig kvinde blev voldtaget under en fest på en nordjysk højskole natten til lørdag.

Det oplyser Nordjyllands Politi til bt.dk

- Under festen er der en 22-årig mand, som forbryder sig mod kvinden på 18 år omkring klokken 3 i nat, siger vagtchef Michael Elkjær.

Kvinden meddeler personalet om voldtægten lørdag klokken 13.30, hvorefter de tager kontakt til politiet.

- Vi har afhørt den unge kvinde, og det har ført til, at vi kunne anholde en 22-årig udenlandsk mand, som bor på højskolen. Han skal efter al sandsynlighed i grundlovsforhør i morgen (søndag, red.), så mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen.

Dele af skolen har været afspærret under politiets efterforskning på stedet, men er nu åbnet igen.