Den ene af de to mænd, der torsdag blev anholdt for at være i besiddelse af et kilo sprængstof, er fredag blevet løsladt ved grundlovsforhøret.

Den anden, en 33-årig mand, er blevet varetægtsfængslet i 26 dage, oplyser Københavns Politi på Twitter. Politiet har ikke yderligere oplysninger, da der er lukkede døre i sagen.

De to mænd på henholdsvis 31 og 33 år blev torsdag formiddag anholdt for besiddelse af et kilo plastisk sprængstof, tændsnor og tændsats i Rovsinggade på Nørrebro i København.

BNB