En 52-årig mand fra Bornholm er onsdag blevet idømt et års fængsel for overgreb på sin nu 29-årige steddatter.

Manden tilstod selv anklagerne ved Retten i Rønne onsdag, hvor dommen så faldt som en tilståelsessag, oplyser anklager ved Bornholms Politi Pernille Tychsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Overgrebene drejer sig om flere tilfælde af anden kønslig omgang end samleje og skulle være foregået i årene 1998-2001 på den dømtes bopæl.

BNB