En 55-årig mand blev lørdag eftermiddag fundet død i en båd på havnen i Nykøbing Mors. Det skriver nordjyske.dk.

Ifølge politiet er der sandsynligvis tale om en ulykke.

»Han er faldet fra kajkanten og ned i en båd. Der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse,« siger vagtchef Erik Kristensen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske.

Politiet blev kontaktet omkring klokken 15.00. Der er ifølge politiet tale om en 55-årig mand fra lokalområdet.

BNB