Parcelhuset i Næstved var 'pænt og nydeligt', men i soveværelset var den helt gal. På gulvet lå to tomme flasker spiritus. Der var blod på gulvtæppet og i dørkarmen. I vinduet lå en køkkenkniv med et 17 centimeter langt blad, der var blodig 'fra spids til skæfte'. I sengen lå en ældre mand med adskillige knivstik i halsen og brystet. Død.
Scenariet i det hvide parcelhus står beskrevet i en gerningstedsrapport, som anklageren i dag læste op i Retten i Næstved.
En 72-årig mor og mormor er tiltalt for at dræbe sin 74-årige mand gennem næsten 50 år. Den 72-årige mødte op i retten iført lyseblå jakke. Hun blev ledsaget af adskillige betjente og blev mødt på gangen med stor gensynsglæde af sine to døtre, der omfavnede deres mor.
Den 72-årige pensionist er dårligt gående, og inden hun blev afhørt, fortalte hun dommeren, at hun hører dårligt. Under afhøringen sagde hun også, at hun er 'en lille smule dement'.
Den 72-årige kvinde erkender vold med døden til følge, men nægter sig skyldig i manddrab efter §237.
I retten fortalte den 72-årige kvinde, at hun har været gift med sin mand i omkring 50 år. De har begge haft gode jobs. Hendes mand har ifølge kvinden altid haft smag for alkohol, og efter han gik på pension, blev det rigtig slemt. Han plejede at gå tur med hunden, og når han var afsted købte han en kyllingesnaps. Når han blev fuld, lagde han sig til at sove. Han blev aldrig voldelig, og de skændtes sjældent. Kvinden har også selv haft et alkoholmisbrug, men er i behandling og har fået det bedre.
Om aftenen den 6. august sidste år opdagede den 72-årige, at hendes mand igen havde været afsted og købe alkohol. Hun kunne se det, fordi han havde tisset i bukserne. Han var også kommet hjem med en forkert cykel. Den var sort og ikke grøn.
Da den 72-årige fandt sin mand døddrukken inde i soveværelset, blev hun rasende.
»Pludselig finder jeg ud af, at han har alligevel været afsted og hente spiritus. Da jeg finder ud af det, får jeg fat i den kniv. Jeg kan ikke rigtig huske det. Jeg kan ikke huske, at jeg stak ham. Det næste jeg kan huske er, at han ikke har nogen puls,« fortalte den 72-årige i retten.
Anne Marie Fink, der er anklager i sagen, fremlagde billeder af den afdøde der ligger i sengen. Den ene af døtrene lænede sig sidelæns for at se billederne af sin afdøde far.
Drabet skete hen under aftenen, men kvinden ringede først til politiet ved middagstid dagen efter. I retten forklarede hun, at hendes telefon var gået i stykker, og at hun først dagen efter kom i tanke om, at hun havde nøgle til sine naboers hus og kunne låne deres telefon. Naboerne var på ferie og var derfor ikke hjemme, da kvinden ringede til først sin svoger og dernæst politiet og fortalte den triste nyhed.
»Er det politiet. Jeg har slået min mand ihjel,« sagde kvinden, da hun ringede til alarmcentralen.
Alarmopkaldet blev afspillet i retten. den 72-årige trillede tommelfingre, mens lydfilen blev afspillet.
»Jeg har slået min mand ihjel i går,« gentog hun, da hun blev omstillet til politiet.
»Han ligger inde i sin seng, og jeg har ikke rørt ved noget som helst. Jeg laver ingen numre eller noget. Jeg har stukket ham ned, så der er blod over det hele. Så jeg vil gerne have ham flyttet,« sagde hun til betjenten, der blev ved med at tale med kvinden, indtil politiet var fremme på stedet.
»Du skal bare tage det helt roligt og blive der, hvor du er,« sagde han.
»I behøves ikke skynde jer med udrykning. Han er jo død.«
»Hvorfor har du øhmmm?« ville betjenten vide.
»Fordi jeg blev så gal på ham. Fordi han blev ved med at drikkke. Og så havde jeg en kniv i hånden, og så stak jeg ham. Hvor mange år får jeg for det?«
»Det vil jeg nødig gøre mig klog på. Jeg er jo ikke dommer,« svarede betjenten.
Den 72-årige sagde i retten, at hun ingen erindring har om at møde op i grundlovsforhør dagen efter drabet.
Der er afsat to dage til sagen, der kører som en nævningesag.
