En kvinde er tirsdag morgen fløjet til hospitalet efter en alvorlig ulykke på Midtjyske motorvej.

Politiet fik anmeldelsen klokken 08.24, fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Allan Riis. 

»Vi fik anmeldelsen via 112, at to biler var kørt sammen, og begge førere er kommet til skade. Den ene er blevet fløjet til hospitalet,« siger Allan Riis, der ikke kan fortælle om kvindens tilstand.

Ulykken skete på Rute 18 Midtjyske Motorvej mod Vejle mellem Herning Syd og Arnborg. 

I forbindelse med ulykken var der lang kø, da hele vejen var spærret, men ifølge Henrik Riis er et spor åbnet igen, og trafikken er begyndt at rulle.