Den 24-årige somalier, der blev anholdt og senere løsladt i forbindelse med attentatplaner mod forsvarsministeren, kræver nu erstatning fra politiet for voldsom behandling.
Politiet skal bøde for, at de tidligt onsdag morgen slog døren ind til en lejlighed i Mjølnerparken og anholdt en 24-årig somalisk mand for efterfølgende at løslade ham igen på grund af utilstrækkelige beviser.
Det mener manden selv, efter han blev lagt i håndjern, fordi politiet troede, han havde noget at gøre med planerne om et attentat mod forsvarsminister Nicolai Wammen (S).
Politiet opgav dog fredag at sigte manden, som nu kræver erstatning. Det oplyser hans forsvarsadvokat, Andro Vrlic til Berlingske Nyhedsbureau:
»Der vil komme et krav om erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse, der er sket, og selvfølgelig også for den ransagning, der er sket. Og så også en eller anden form for godtgørelse for den gene, behandlingen har forvoldt ham,« forklarer Andro Vrlic.
Somalieren oplevede ifølge sin forsvarsadvokat at blive vækket og anholdt af omkring 25 betjente, der gennemførte »en ret hårdhændet« ransagning af lejligheden, hvor alt blev endevendt.
Den 24-årige fik frataget sin telefon og nåede hverken at få sko eller andet tøj på, før han blev taget med på stationen, hvor han måtte tilbringe natten - tilsyneladende uden nogen som helst begrundelse for anholdelsen, oplyser forsvarsadvokaten.
Politiet valgte efter en afhøring af manden ikke at sigte ham for attentatplanerne, og han kunne så »i silende regn gå hjem fra Vestre Fængsel i bare tæer og natskjorte«, fortæller forsvarsadvokaten.
Andro Vrlic ville måske kunne forstå behandlingen noget ad vejen, hvis der havde været en sigtelse, men hans klient har ikke været mistænkt, og forsvareren kalder derfor behandlingen »urimelig og helt ude af proportioner.«
»Hvis man vælger at foretage ransagning på den måde hos folk, som ikke er mistænkte, så har det undtagelsens karakter, og det er altså ikke noget, man normalt oplever,« siger Andro Vrlic, der endnu ikke kan oplyse, hvor stor en erstatning, somalieren vil gøre krav på.
»Fængslingen har været forholdsvis kortvarig, men det er klart, at jeg vil kræve mere end den almindelige takst for en kortvarig fængsling, fordi det skete under de her helt særlige omstændigheder,« siger han.
Yderligere to mænd er blevet anholdt i sagen, og de er begge to blevet sigtet efter straffelovens paragraf 113 om at »angribe eller øve tvang mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene, Rigsretten eller Højesteret«.
Strafferammen er fængsel i op til 16 år eller på livstid, hvis der er særligt skærpende omstændigheder.
Begge mænd er blevet løsladt igen, da dommeren ikke fandt grundlag for at varetægtsfængsle dem. Politiet har dog opretholdt sigtelsen mod dem.
