Onsdag eftermiddag klokken 13.25 modtog Københavns Brandvæsen en anmeldelse om, at der var røgudvikling i en ejendom på Aaboulevarden 45 på Frederiksberg.

Omkring klokken 14.30 er flammerne kommet under kontrol, oplyser vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi, men til gengæld giver branden udfordringer for trafikken.

Politiet måtte kortvarigt lukke for al indadgående trafik ad Aaboulevarden mod Rådhuspladsen, men det ene spor er nu blevet åbnet igen.

»Men det giver stadigvæk nogle flaskehalsproblemer dernede,« fortæller Henrik Brix.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om tilskadekomne.

BNB