Brian Holm afgav onsdag formiddag forklaring i retten i sagen, hvor han står anklaget for blufærdighedskrænkelse af en kun syv år gammel pige. 

Af anklageskriftet fremgår det, at Brian Holm den 26 april 2014 mellem klokken cirka 3 og 5 om natten på en adresse på Frederiksberg havde et 'uanstændigt forhold', hvor han udnyttede 'sin fysiske eller psykiske overlegenhed' og krænkede blufærdigheden hos en pige, der var syv år.

Brian Holm erkendte blandt andet, at han den aften havde været meget fuld, da han kom hjem, men nægter sig skyldig i anklagerne om krænkelser. Pigen overnattede hos Brian Holm, der har en jævnaldrende datter.

- Jeg har set frem til at afgive forklaring i dag. Det er ikke småting, som jeg indtil nu har hørt om, hvad sagen handler om, sagde han til bt.dk's udsendte efter hans forklaring.

Også videoafhøringen af den syv-årige pige blev afspillet onsdag formiddag. I løbet af eftermiddagen skal den syv-årige piges forældre vidne - det samme skal Brian Holms hustru.

Under den afsluttende kommentar gav Brian Holms forsvarer udtryk for, at hun godt kan forstå den syv-årige piges reaktion.

- Jeg kan godt forstå, at hun er blevet forskrækket og er begyndt at græde, fortalte forsvareren med henvisning til situationen, hvor Brian Holm angiveligt pludselig bliver overmandet af kvalme i sengen, og måske er kommet til at trykke eller røre den syv-årige pige på en måde, som har chokeret pigen.

Onsdag kom det frem, at anklageren kræver, at Brian Holm skal idømmes 50 dages fængsel. Brian Holms forsvarer, Karoline Døssing Normann kræver, at han højest idømmes 10 dages betinget fængsel, hvis han kendes skyldig.

Der ventes at falde dom i sagen torsdag klokken 16.30.

Læs også: Anklager kræver 50 dages fængsel til Brian Holm

Læs også: Brian Holms hustru i retten: Hun må have misforstået det

Læs også: Far til syv-årig: Brian Holm erkendte sin skyld

Læs også: Lydfil afspillet i retten: 'Han gjorde noget med sin hånd'

Læs også: Her er anklagen mod Brian Holm: Krænkede syv-årig pige

Bt.dk dækker sagen live. Her kan du se dagens liveblog.



 

(Hvis du læser med fra mobilen - klik her for at følge livebloggen)