En bus med  40 passagerer er lørdag formiddag brudt i brand på motorvejen ved Kolding afkørsel 63, oplyser Sydøstjyllands Politi til bt.dk. Branden gør at motorvejen er lukket i sydgående retning, mens slukningsarbejdet står på. Det forventes at tage et stykke tid endnu.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi fortæller, at alle 40 passagerer er kommet ud af bussen og er fragtet til nærmeste rasteplads, hvor busselskabet vil sørge for at få hentet dem.

Passagererne skulle på shoppingtur ved grænsen, da branden startede i bussens motor.

Alle 40 passagerer er sluppet uden nogen form skader, fortæller vagtchefen.

Var du ombord på bussen eller har du billeder af den? Tip BT 1929@bt.dk.