To kvindelige passagerer forsvarede buschauffør. Defekt overvågningssystem hæmmer opklaringen.
- Klokken var ca. 00.30 natten til søndag. Jeg var færdig med min rute og på vej til garagen. Pludselig så jeg tre unge mænd, der stod på vejen og prøvede at stoppe bussen. Jeg dytter ad dem for at få dem til at flytte sig, men så begynder de at kaste flasker mod bussen.
Sådan begynder 47-årige Eric G. sin fortælling om det grove overfald, der ramte ham natten til i søndags efter en helt almindelig arbejdsdag som buschauffør på sin faste rute nord for København. Han bærer stadig tydeligt præg af oplevelsen, både i form af kraftig hovedpine og hævelser i ansigtet, men også - og måske især - i form af chok og vrede. Han fortæller videre:
- Jeg hører lyden af en rude, der bliver smadret af en flaske, og derfor standser jeg bussen for at se, hvad der er sket. Men lige så snart jeg åbner døren, kommer de tre mænd ind i bussen. Jeg siger, ’Nej, ud med jer’ og prøver at skubbe dem ud. Idet jeg vender mig om et kort øjeblik, bliver jeg slået i hovedet med en flaske. Så begynder de at sparke og spytte på mig, og en overfalder mig bagfra. Jeg prøver at forsvare mig, men så er der en af dem, der trækker en kniv og begynder at true mig, husker Eric G. med gru i stemmen.
Heldigvis kommer en anden bus forbi, den standser, og to kvindelige passagerer kom ud og begyndte at råbe ad overfaldsmændene: ’Stop for fanden!’ Imens ringede chaufføren fra den anden bus til politiet.
- Men mændene blev bare ved med at slå mig i ansigtet, mens de råbte ’Sorte svin, du er død! Vi dræber dig! Jeg vidste, at hvis jeg faldt om, var jeg færdig. Så jeg blev stående, selv om jeg var meget svimmel, fortæller Eric G.
På et tidspunkt lykkedes det de to kvinder at hive ham i sikkerhed i deres bus. Voldsmændene stak af, mens skældsord som ’luder’ føg mod kvinderne.
- Det er fantastisk, at to kvindelige passagerer var modige nok til at forsvare mig mod de voldsmænd, der bare gik amok på mig. De reddede mit liv, konstaterer Eric G., som er ked af, at han ikke fik spurgt om kvindernes navne og sagt tak for deres heltemodige indsats. Han gyser ved tanken om, hvad der kunne være sket, hvis hans chauffør-kollega ikke havde standset sin bus og ringet 112, og hvis de to kvinder ikke havde forsvaret ham og fået ham i sikkerhed.
- Tak. Tusind tak, fordi I reddede mit liv, siger han nu til sine redningsmænd - m/k.
Men samtidig med en dyb taknemmelighed er Eric G. også frustreret og vred. Vred på sine overfaldsmænd. Vred over, at politi og ambulance ifølge ham selv var lang tid om at komme til gerningsstedet. Men mest af alt vred på sin egen arbejdsgiver, Arriva.
Det har nemlig efterfølgende vist sig, at den videoovervågning, der er til stede i alle Arrivas busser, ikke virkede i hans bus - og derfor er der ingen brugbare optagelser af overfaldet.
- Jeg synes, det er noget lort. Nu fanger de måske ikke de mænd, fordi overvågningen var i stykker. Det kan ikke være rigtigt.
Ovenpå meldingen om det defekte overvågningssystem har Eric G. ikke megen tiltro til, at hans overfaldsmænd kommer til at stå til ansvar. Han kan ikke selv beskrive dem nærmere, end at de var etniske danskere og omkring 20 år gamle.
- Politiet fik min trøje, som en af dem spyttede på, så de kan teste for dna, så jeg håber da, at de bliver fanget. Men jeg tror det ikke.
Eric G. har været buschauffør siden 1998 og er før blevet overfaldet i embeds medfør. Dengang fik han brækket sine fingre med et jernrør og var efterfølgende sygemeldt i to måneder. Nu er han også sygemeldt på ubestemt tid. Han er på smertestillende medicin og har sagt ja til at tale med en psykolog. Eric G. ønsker ikke sit efternavn offentliggjort. Redaktionen er bekendt med hans fulde identitet.
