____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Rigmandens eks-kone lå hjælpeløs i tre kvarter - bundet med gaffa-tape om hænder, fødder og øjnene.

Christian Kjærs første kone blev sent mandag aften udsat for et særdeles hårdhændet hjemmerøveri i sin lejlighed på Dreyersvej i Rungsted.

Det skriver Ekstra Bladet.



Den 77-årige forhenværende balletdanser blev overrasket af to eller tre gerningsmænd, da hun var på vej i seng.

Røverne var kravlet ind gennem et vindue i soveværelset og bandt den forsvarsløse kvinde med gaffa-tape på hænder og fødder, hun fik et stykke stof for øjnene og vinklet gaffa-tape om hovedet, så hun ingenting kunne se.

- Det var en voldsom oplevelse. Jeg er ret sønderbanket. Jeg er blå, gul og grøn, siger hun til avisen.

Røverne slap af sted med kontanter, smykker og nogle ældre armbåndsure. 

Den ældre kvinde lå bundet på gulvet i omkring tre kvarter, før det lykkedes hende at vikle tapen af benene, så hun kunne slå alarm hos overboen. Politiet står uden afgørende spor i sagen, men håber, at kunne finde DNA-spor eller andre tekniske beviser, som kan fælde gerningsmændene.

Kvinden nåede ikke at se gerningsmændene, men hun hørte dem tale indbyrdes på et østeuropæisk sprog.