Sociale medier og trænings-apps er populære blandt kriminelle bander, der bruger dem til at finde frem til racercykler med femcifrede prisskilte.

I cykelkredse verserer der barske historier om motionister, der er blevet pistoltruet til at udlevere deres kostbare racercykel under træningsture i alperne.

Så voldsomt foregår det ikke i Danmark, men tyveri af dyrebare racer- og mountainbikecykler er et hastigt voksende problem.

Og de kriminelle har et godt våben; de følger blot med på sociale medier, hvor det er udbredt at berette om sine bedrifter på Facebook og populære trænings-apps som Endomondo og Strava.

»Vi oplever, at tyvene har fulgt med den digitale udvikling. De overvåger de sociale medier og holder øje med alle motionisterne, der offentliggør deres ruter på Endomondo. På den måde finder tyvene frem til hvem, der har de dyre cykler, finder ud af, hvor de bor, og slår derefter til og stjæler cyklen, når ejeren ikke er hjemme,« siger Tanja Frederiksen, pressetalsmand i landets største forsikringsselskab, Tryg.

På eksempelvis Endomondo er det åbenlyst, hvor træningsturen starter og slutter - altså sandsynligvis dér, hvor ejeren af en potentielt temmelig dyr cykel har privatadresse.

Og cyklen er oftest uden lås, da den slags ekstraudstyr går ud over vægten.

Hos Tryg er tyveri af cykler til en værdi på mellem 10.000 og 30.000 kroner steget med markante 68 procent fra 2009 til 2014:

»Vi kan se af vores gennemsnitspris på forsikringerne, at værdien af de forsikrede cykler også stiger - måske som et tegn på, at der købes mere udstyr og dyrere specialdele til cyklerne,« siger Tanja Frederiksen:

»Interessen for motionscykling er de senere år nærmest eksploderet. Omkring 350.000 danskere dyrker cykling på motionsplan på en racercykel på landevejene eller på en mountainbike i en skov,« tilføjer pressetalsmanden hos Tryg.

Recepten med at lure efter dyre cykler på sociale medier kender de også alt til hos forsikringsselskabet If, hvor den presseansvarlige, Birgitte Ringbæk, siger:

»Udfordringen ligger i høj grad på de sociale medier og i forskellige sportsfora, hvor mange mennesker gerne fremviser resultater og værdier. Der er flere eksempler på, at politiet har afsløret tyvebander, der har anvendt materiale fra nettet - for eksempel lister med løbsresultater - til målrettet at finde frem til de dyre cykler.«

Det er simpel logik, at en vinder af et cykelløb angiveligt har en racer fremstillet af kulfiber, der koster kassen.

For Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver i firmaet Digital Identity, kommer det ikke som en overraskelse, at tyvene bruger nettet som vejviser til de fede cykler.

»Det eneste, der kan overraske mig, er, at tyvene ikke har været endnu hurtigere ude. Så meget, som vi udstiller os selv online, kan problemet næsten kun blive større,« siger Pernille Tranberg.

Selv er hun meget bevidst om sine digitale fodspor. Hendes private Facebookprofil er oprettet under et pseudonym - altså med opfundet navn, adresse og alder.

Ikke fordi, hun frygter cykeltyve, men fordi hun grundlæggende ikke bryder sig om udviklingen med, at hendes private oplysninger og præferencer bliver indsamlet og videresolgt til højestbydende i cyberspace.

»De fleste er ikke bevidste om det, men vi er totalt gennemsigtige på nettet. Vi tror, at vi er private, og at det kun er vores venner, der ser os, men det er lige omvendt. Vi er alle sammen blevet offentlige mennesker, og det kan udnyttes. Både af stater, virksomheder og cykeltyve,« siger Pernille Tranberg.

I lyset af udviklingen over de seneste år foreslår hun, at man kort og godt tænker sig om og ikke serverer sig selv og sin cykel på et fad for cykeltyven:

»Hvis man gerne vil lægge sin cykelrute op på Endomondo, skal man vente med at slå appen til, indtil man er kommet et stykke væk fra sit hus. Og så skal man generelt overveje, om det er en god ide at vise billeder af sin cykel,« siger den dataetiske rådgiver og tilføjer:

»En anden mulighed er at oprette sin Facebook-profil under et andet navn. Dine venner ved stadig, det er dig, og så kan du prale, alt det du vil med din cykel, uden den bliver koblet sammen med dit navn og adresse.«

Ifølge Birgitte Ringbæk, presseansvarlig hos If, er ejerne af særligt dyre cykler »i reglen meget fornuftige omkring sikker opbevaring af cyklerne,« men alligevel sikrer et stigende antal danskere sig en ekstra gang mod tyveri.

Hos If er antallet af kunder med en såkaldt superdækning, der har et erstatningsloft på 30.000 kroner pr. cykel, således tredoblet fra 2010 til 2014.

Også hos forsikringsselskabet Alm. Brand er de opmærksomme på, at cykeltyvene har skiftet gear. De forholdsvis billige cykler får i stigende grad lov til at stå i stativet, mens der er rift om at få fingre i modeller, der snildt koster lige så meget som en uges charterferie for hele familien. For en jævn motionist er det ikke usædvanligt, at der bliver lagt i omegnen af 30.000 kroner på cykelhandlerens disk:

»Siden 2012 er antallet af anmeldelser for stjålne cykler til en værdi på over 18.000 kroner mere end fordoblet. Vi har stor vækst i antallet af tillægsforsikringer til dyre cykler - også her har vi set en fordobling siden 2012,« siger pressechef hos Alm. Brand, Kristjan Jørgensen, og tilføjer:

»Tendensen er i dag, at langt flere får ubudne gæster i hjemmet, i garagen og i værkstedet, hvor tyvene går målrettet efter de helt dyre cykler. Mindre værdifulde cykler bliver der ikke rørt ved.«

Meldingerne er stort set enslydende fra selskaber som Gjensidige, Topdanmark, Vestjylland Forsikring og Codan:

»Antallet af kunder, der har forhøjet deres cykeldækning fra vores standardsum på 13.500 kroner til 27.000 kroner er mere end fordoblet siden 2009, og antallet af cykeltyverier er steget i nogenlunde samme takt,« siger Codans pressechef, Mads Houe.

Hos Tryg forklarer pressetalsmand Tanja Frederiksen, at også Den Blå Avis’ hjemmeside, dba.dk, er et yndet sted for cykeltyve at søge gratis inspiration:

»Nogle tyve holder øje med dyre cykler, der kommer til salg. Tyvene tager derpå ud og inspicerer cyklen og lader som om, de er interesserede købere - hvorefter de stjæler cyklen natten efter,« siger Tanja Frederiksen og tilføjer:

»Og andre igen overvåger for eksempel kiosker og supermarkeder, da det hænder, at folk med dyre cykler tager den ned til kiosken, hvor de blot skal efterlade deres cykel i få minutter, mens de køber et par ting - og hvor hovedproblemet oftest er, at cykelsportsentusiaster ikke har lås på deres cykel, fordi udstyret ikke må veje noget.«

Alka Forsikring lancerer i denne uge en forsikring med en udvidet cykeldækning med en beløbsramme på op til 50.000 kroner.

Sidste år udbetalte de danske forsikringsselskaber tæt ved 191 millioner kroner i erstatning for stjålne cykler.