Det skulle have været en festdag, men endte som et mareridt, da Hannah Bentows jødiske konfirmationsfest Bat Mitzvah blev angrebet og vagten Dan Uzan blev skudt og dræbt.
Berlingske har mødt Hannah Bentows forældre og har opridset timerne op til og efter drabet foran den jødiske synagoge i København under sidste weekends terrorangreb i København.
’Vi bliver måske nødt til at være ekstra på tæerne i dag’, sagde Dan Uzan til Claus Bentow, faderen til den unge pige Hannah, da de to mødtes omkring klokken 18.20 foran synagogen.
Læs også:
»Vi havde godt set det med Krudttønden. Jeg når lige at tænke lidt over, om det betyder noget for os, men ellers tænker jeg ikke mere over det,« siger Mette Bentow til Berlingske. Dog beder hun børnene om ikke at løbe rundt udenfor, efter gæsterne er ankommet først på aftenen.
Efter middagen, desserten og bordbønnen bliver rummet omkring midnat delt op af en skillevæg. Et rum til dans, et til snak. De ældste og dem med helt små børn forlader efterhånden selskabet. Klokken er 00:44 er der er 48 mennesker tilbage.
Læs også:
»Jeg er inde og danse med en gruppe andre voksne kvinder sammen med børnene. Vi har taget skoene af og danser til en meget uartig israelsk sang ved navn »Tel Aviv«. Pludselig åbner en af vagterne døren og råber: ’SLUK MUSIKKEN!’. Kort efter råber han: ’ALLE NED I KÆLDEREN’. Ingen stiller spørgsmål. Vi kunne høre, at det skulle vi bare,« forklarer Mette Bentow.
Minuttet inden er Dan Uzan blevet skudt på klos hold og dræbt på stedet, mens to betjente er såret. Familien Bentow og gæsterne i kælderen ved ikke, hvad der foregår. Først efter halvanden time kommer en vagt ind. Han bekræfter med et nik, at Dan Uzan er ramt, da Mette Bentow spørger.
Læs også:
Da der er gået yderligere 40 minutter bliver selskabet evakueret og kørt til politistationern for at blive afhørt. De bliver ført ud ad bagdøren. Liget af Dan Uzan ligger stadig foran hovedindgangen på det tidspunkt. Men det er først, da en gruppe krisepsykologer ankommer til stationen, at de får at vide, hvad der præcis er sket. På det tidspunkt er klokken mellem tre og fire om morgenen.
Selskabet er blevet kørt i busser af politiet til stationen i Bellahøj. Efter afhøringerne står de uden nøgler og penge og kan ikke komme hjem. Derfor må Mette Bentows fætter køre i pendulfart hele morgenen for at få alle hjem.
Søndag morgen klokken 8 ringer hun til Dan Uzans søster, Andrea.
»Det var det sværeste og vigtigste opkald i mit liv. Vi græd, og jeg sagde, at vi er kede af det. Hun sagde, at hun synes, at det var synd for Hannah. Det sagde hun midt i sorgen over, at hun havde mistet sin bror. Selvfølgelig er det synd for Hannah, men de har altså mistet deres søn og bror.«
Familien forsøger nu at bearbejde den store sorg, som lørdagen førte med sig.
»Jeg bliver nødt til at bearbejde den store skyld, som jeg føler. Jeg føler mig skyldig over, at vi holdt den fest. Vi tænkte ikke over at aflyse. Vi lever, og Dan er død. Hvorfor det? Hvad nu hvis han ikke havde stået der? Hvad nu hvis der var sket noget med mine børn? Men der skete jo noget med nogens børns. Dans forældre mistede et barn. En familie mistede også en ude ved Krudttønden,« siger Mette Bentow.
Læs hele artiklen på b.dk.
