Dansk Politi trækker mere og mere på Europols oplysninger om grænseløse kriminelle. Men til næste år kan det være slut, når aftalen udløber
Dansk Politis brug af Det Europæiske Politisamarbejde Europols oplysninger om kriminelle er eksploderet på bare et år.
Nye tal fra Justitsministeriet viser, at Rigspolitiet i 2015 lavede 91.472 søgninger i Europols database om grænseløse kriminelle, hvilket er en stigning på 28 procent i forhold til året før, hvor danske betjente søgte 71.481 gange.
I Europols database kan politiet lede efter tusindvis af beviser og personbeskrivelser af kriminelle, der arbejder på tværs af landegrænser. Oplysningerne er derfor yderst vigtige for både at kunne opklare samt forhindre forbrydelser her i landet. I værste fald kan kriminelle få langt friere spil, når de har krydset grænsen til Danmark.
De nye tal får formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til i endnu klarere vendinger at advare om konsekvenserne for Danmark, når vi efter planen 30. april træder ud af Europol, efter at danskerne 3. december sidste år stemte ’nej’ ved folkeafstemningen om ophævelse af forbeholdet til EUs retspolitik.
»Det er en kritisk situation for Danmark. Politiet bruger rigtig meget Europols oplysninger, og derfor bliver det sværere at efterforske grænseoverskridende kriminalitet 1. maj, end det gør 30. april,« siger Claus Oxfeldt.
DF undrer sig over tallene
Dansk Folkeparti stod i spidsen for nej-kampagnen sidste år, og partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth undrer sig over, at Danmark bruger tallene i langt højere grad end de øvrige lande. Tallene viser, at Dansk Politi står for hver syvende søgning i Europols database, selvom der er 28 medlemslande.
»Jeg synes, det er et mægtigt højt tal. I særdeleshed, når man sammenligner med andre lande. Jeg vil ikke anfægte den politifaglige vurdering på det grundlag, men man må jo undre sig over, at vi foretager mange flere søgninger end f.eks. Sverige. Jeg kan ikke umiddelbart se, at forskellen mellem Sverige og Danmark er så astronomisk høj, som de her tal giver udtryk for,« siger Kenneth Kristensen Berth.
Viser det ikke, at vi er meget afhængige af Europol?
»Jo, det gør det. Det har vi bestemt heller ikke anfægtet. Derfor har det også været afgørende for os, at vi får en aftale, og det tror vi også på, at vi gør.«
Ifølge Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen belyser tallene, at det er et livsvigtigt redskab for dansk politi at kunne søge i Europols registre. Han afviser, at dansk politi er blevet for afhængigt af andres oplysninger.
»Jeg vil ikke sige, at dansk politi er afhængigt af noget. Det man kan sige, er, at dansk politi gør et solidt arbejde. Jeg ved ikke, hvor mange af søgningerne der har givet gevinst, men jeg synes, søgningerne tyder på, at dansk politi gør et rigtig godt stykke arbejde,« siger han.
Ingen parallelaftaler til Danmark
Da Danmark sidste år stemte om det danske forbehold til EUs retspolitik, lød argumentet fra nej-partierne med Dansk Folkeparti i spidsen, at der uden problemer kunne laves en parallelaftale med EU, så Dansk Politi kunne fortsætte med at trække på oplysninger om kriminelle i andre lande. Danskerne stemte nej, og i september i år afviste EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermann, at Danmark kan få en parallelaftale.
Lige nu forhandler regeringen om at få en aftale på plads, så dansk politi får de bedste muligheder for at samarbejde med Europol, men Preben Bang Henriksen er ikke optimist.
»De udtalelser, vi lige nu får fra EU, er fuldstændig entydige. Der er ikke noget, der tyder på, at vi får en normal parallelaftale. Personligt vil jeg meget gerne betale billetten til Kristian Thulesen Dahl og co., hvis de kan skaffe den hjem, men det er ikke så nemt, som de foregøglede vælgerne inden afstemningen,« siger han.
