En fyret medarbejder på den amerikanske tv-station WDBJ tog onsdag to tidligere kolleger med sig i døden. Nu tegner tv-direktøren et billede af af en journalist, som var både uhæderlig, gal og sjusket.
Det er stadig en gåde, hvorfor Vester Flanagan, en tidligere journalist på tv-statiionen WDBJ, blev så bitter på sin tidligere arbjedsplads og to af sine tidligere kolleger, at han skød dem ned med koldt blod for rullende kamera midt under en liveudsendelse onsdag morgen, lokal tid.
Optagelserne af de fatale sekunder, hvor den 24-årige journalist Alison Parker og den 27-årige kameramand Adam Ward blev skudt og dræbt, spredte sig med lynild i timerne efter attentaterne. Dagen derpå forsøgte tv-stationens direktør at finde en forklaring på tragedien.
Da 41-årige Vester Flanagan blev ansat på tv-stationen WDBJ tilbage i marts 2012, havde han udelukkende positive referencer i bagagen. Snart stod det dog klart for hans nye arbejdsgivere, at de havde fået ansat en journalist med en flosset arbejdsmoral. Han havde en dårlig dømmekraft og forsømte gang på gang at tjekke fakta.
Direktøren for tv-stationen, Jeff Marks, fortalte torsdag på et pressemøde, hvordan det langsomt stod klart for stationens ledelse, at de havde med en gal mand at gøre.
I februar 2013 gik den ikke længere. Flanagan blev kaldt til møde med to nyhedschefer og en personalechef og fyret.
»Han blev vred og sagde, at han ville lave en sag ud af det, og at det ville være noget, der ville komme til at skabe overskrifter,« forklarer Jeff Marks ifølge det konservative netmedie Townhall.
LÆS OGSÅ:
Men det var ikke alt. Flanagan gik tilbage til sit skivebord, og ledelsen blev nødt til at tilkalde politiet, som fysisk fjerne ham fra bygningen. På det tidspunkt, hvor han var mest ophidset, gav han et trækors til nyhedsredaktøren og sagde: »Du får brug for det her.«
På vej ud kom han også med en nedsættende bemærkning til Adam Ward, den ene af de to tidligere kolleger, at skød med koldt blod onsdag.
Efter den episode var det ifølge tv-direktøren begrænset, hvad medarbejderne havde af kontakt med Flanagan. Det begrænser sig til praktiske opringninger til personaleafdelingen.
Hvad der er sket for Flanagan de følgende to et halvt år kan tv-direktøren derimod ikke svare på.
