En 27-årig lærerinde er blevet fyret fra Himmerlands Ungdomsskole, fordi hun havde sex med to af efterskolens elever

De to 16-årige drenge, der havde sex med en kvindelig idrætslærer, slipper dog ikke helt for repressalier.

Lærerinden, der efterfølgende er blevet sigtet af politiet for det ulovlige forhold til de to elever, hævder nemlig overfor politiet, at de to drenge efter sex-akterne afpressede lærerinden for 3.000 kr. hver, for at holde tæt om ulovlighederne

- Drengene blev derfor sigtet for afpresning, hvilket de efterfølgende også har erkendt. Så de nu har fået en bøde på 1.500 kroner hver og har hver især måttet betale 3.000 kroner tilbage til hende, siger politianklager Jens Severinsen.  

Skolens ledelse beklager dybt, at det lykkedes kvinden at være sammen med de to drenge.

Hvordan kunne det overhovedet finde sted, og så endda i flere måneder?

- Det har jeg også spurgt mig selv om mange gange. Men jeg ved det simpelthen ikke. Sådan noget må selvfølgelig aldrig kunne foregå, for man har jo som lærer et kæmpe ansvar for de her elever. Så vi kan kun tage kraftig afstand fra den slags, siger forstander Lone Baadsgaard.

KØB BT TIRSDAG OG LÆS MERE OM SEX-SKANDALEN

- FORÆLDRE-KRITIK AF SKOLE LEDELSEN

- HER HAVDE HUN SEX MED DRENGENE