Den 24-årige ekskæreste til dræbte Kamilla Hantusch er ved Retten i Sønderborg torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden er sigtet for at have dræbt Kamilla Hantusch, men den præcise sigtelse er ikke kendt på grund af, at sagen har kørt for dobbeltlukkede døre i retten.

Manden har ikke kæret afgørelsen.

Liget af den 22-årige kvinde blev fundet ved Klipliv onsdag aften, og obduktionen bekræftede sent torsdag eftermiddag, at der med sikkerhed er tale om Kamilla Hantusch. Hun forsvandt 19. juli.

BNB