Forsvarets ammunitionsryddere blev fredag formiddag kaldt ud for at ransage en lejlighed i Hellerup, hvor en 43-årig mand havde holdt en kvindelig bekendt frihedsberøvet.

Politiet frygtede, at lejligheden indeholdt både våben og sprængstoffer, og politiet valgte derfor at evakuere et større antal lejligheder i området af frygt for eventuel eksplosionsfare.

Læs også: Bombealarm på Strandvejen: 50 familier evakueret

Den 43-årige blev anholdt på adressen på Lille Strandvej, og lejligheden blev gennemsøgt. Politiet fandt fem kraftige skydevåben i lejligheden samt i en anden lejlighed, som den 43-årige har tilknytning til, men ingen sprængstoffer. De evekuerede beboere kunne derfor fredag aften vende tilbage til deres boliger.

Læs også:

Manden forventes lørdag fremstillet i grundlovsforhør, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

BNB