____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et klubhus i Askerød-bebyggelsen i Hundige, blev her til aften udsat for beskydning af ukendte gerningsmænd.

- Klokken 22.33 får vi en melding om, at der er affyret skud mod Digehuset, der er et klubhus i Askerød-bebyggelsen, siger John Jensen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge vagtchefen er der tale om flere gerningsmænd, da stedet er blevet beskudt fra flere vinkler.

- Vi har en formodning om, at der er tale om flere gerningsmænd og flere gerningsvåben da huset er blevet beskudt to steder fra. Dels fra Godsvej og dels fra Anders Plougs Allé, siger han.

- Der er dog ingen, der er blevet ramt, siger han og fortæller, at politiet lige nu er tilstede med en større styrke.

- Vi har ingen fysiske spor fundet endnu. Men vi har en del vidner, der har set og hørt skyderiet, siger vagtchefen.