Flugtkongen Brian Bo Larsen er kommet i kløerne på politiet igen. Det skriver tv2.dk.

Ifølge tv2.dk kørte han galt på Fyn nær Odense kl. 2.55 i nat. Han var iført en paryk, og han er desuden sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af stoffer.

Brian Bo Larsen flygtede den 13. december fra Vridsløselille Statsfængsel, hvor han afsonede en dom på 7 år for væbnet røveri. Det var 22. gang i alt, at den frihedsbegærende fange tog flugten.

40-årige Brian Bo Larsen har, ud over at være kendt for sine mange udbrudsforsøg, også deltaget i flere TV-programmer. Blandt andet var han blandt deltagerne i TV-kokken Claus Meyers udvalgte fanger i 'Restaurant bag tremmer'. Her skulle 20 indsatte i Vridsløselille lære at drive restaurant.

Flugtkongen fik i denne omgang tiltusket sig 10 dage på fri fod.

Du kan læse meget mere om flugtkongen her.

Se videoen: Her fortæller Brian Bo Larsen om flugten fra Statsfængslet i Vridsløselille.

Hør Brian Bo Larsen fortælle om livet som flugtkonge.

SE GRAFIKKEN: HER ER ALLE BRIAN BO LARSENS FLUGTER.

Hør Brian Bo Larsens fortælling om flugten i politibilen.

Hør Brian Bo Larsen fortælle om en flugt fra detentionen i Aalborg.