En 27-årig kvinde, IS, fra Aarhus sidder i dag på anklagebænken i Retten i Aarhus, hvor hun er tiltalt for drabet på sin fire år gamle søn, Lucas.

Ifølge anklageskriftet kvalte IS sin søn ved tretiden om natten den 10. december sidste år, mens han lå i sin seng. Efter drabet forlod hun sin lejlighed i centrum af Aarhus og tog med et tog mod København. Hun stod imidlertid af toget i Odense, hvor hun meldte sig til det lokale politi.

Forinden havde hun skrevet nogle sms'er til sin søster, hvor hun fortalte, hvad der var sket.

Anklagemyndigheden går efter at få den 27-årige dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Det sker med baggrud i mentalundersøgelsen og en udtalelse fra Retslægerådet.