Ingen taxaer ville hjælpe en kvinden, der lige var blevet forsøgt voldtaget, udsat for brutal vold og blevet smidt i havnen.

Grædende med blod og mærker fra slag forsøgte en kvinde forgæves at få fat i en taxa en tidlig december morgen sidste år. Kvinden var blevet forsøgt voldtaget og efterfølgende smidt i havnen bevidstløs af slag i hovedet. Mens vandet drev af hende kørte taxaerne bare forbi.

En 34-årig mand er onsdag formiddag mødt op i Københavns Byret tiltalt for at have forsøgt at voldtage kvinden, mens han med adskillige knytnæveslag slog hende bevidstløs, og trak hende hen ad asfalten, hvorefter han smed hende i det iskolde havnebassin. Manden nægter sig skyldig.

Tegning af den 34-årige mand, der er tiltalt i en grov voldtægtssag. Sagen kører torsdag i Københavns Byret.
Tegning af den 34-årige mand, der er tiltalt i en grov voldtægtssag. Sagen kører torsdag i Københavns Byret. Foto: Anne Gyrite Schütt
Vis mere

I optagelser fra en videoovervågning ved et hotel nær Kalvebod Brygge, hvor episoden fandt sted, ses det, hvordan en drivvåd kvinde forgæves forsøgte at få fat i en taxa foran hotellet.

På en taxaholdeplads er en hel stribe taxaer parkeret. Chaufføren til den første taxa i rækken stod uden for bilen, men da den medtagede og nedkølede kvinde nærmede sig bilen, steg chaufføren ind i vognen. Kvinden tog i døren for at sætte sig ind, men døren var låst. Taxaen startede bilen og kørte væk.

Sådan kørte flere taxaer forbi den grædende og hjælpeløse kvinde, som netop havde trukket sig op af det cirka ni grader kolde havnebassin.

Til sidst søgte hun hjælp på hotellet, hvor en receptionist straks tilkaldte en ambulance.

På videooptagelserne ses, hvordan kvinden bryder sammen på hotellets gulv, mens flere af de ansatte forsøger at hjælpe hende.

Kvinden blev i åndenød og i gråd båret ud i ambulacen på en båre og kørt på hospitalet, hvor de registrerede 40 skader i ansigtet og på kroppen.

Følg retssagen herunder.