I Gjøl i Nordjylland sørger man over tabet af en elsket og værdsat borger efter spøgelsesbilist-ulykken

Tidligt søndag morgen mistede tre børn deres far. En hustru mistede sin mand.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Her omkom den 45-årige familiefar Jesper Schlotfeldt Jensen i den tragiske ulykke, hvor en spøgelsesbilist spredte død og ødelæggelse på den nordjyske motorvej.

Jesper Schlotfeldt Jensen, 45-årig far til tre, omkom tidligt søndag morgen på den nordjyske motorvej i et tragisk sammenstød med en 25-årig spøgelsesbilist.
Jesper Schlotfeldt Jensen, 45-årig far til tre, omkom tidligt søndag morgen på den nordjyske motorvej i et tragisk sammenstød med en 25-årig spøgelsesbilist.
Vis mere

Ulykken fik søndag sorgen til at lægge sig som et tykt tæppe over byen Gjøl ved Limfjorden. Her var Jesper Schlotfeldt Jensen et elsket og værdsat medlem af lokalsamfundet.

»Hele Gjøl græder. Vi græder alle sammen indvendigt over det, der er sket. Jesper var sådan et glad og positivt menneske, der kun ville andre det godt. Han var bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det er så uretfærdigt,« siger Peter Rodkjær, som er næstformand i træskibslauget i byen og derigennem kendte den afdøde.

Ifølge Mogens Hougesen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, kørte spøgelsesbilisten, en 25-årig mand fra Tårs, på motorvejen ved afkørsel 24 ved Aalborg. Han nåede dermed at køre adskillige kilometer, før ulykken indtraf mellem afkørsel 31 og 32. Den 25-årige omkom i ulykken.

KØB BT MANDAG OG LÆS BLANDT ANDET, HVORDAN VEJDIREKTORATET BEKÆMPER SPØGELSESBILISTER PÅ DE DANSKE MOTORVEJE.