Han stod alene ved roret - i bælgmørke og påvirket af alkohol - da han foretog en manøvre, der med det samme skulle vise sig skæbnesvanger.

Mellem klokken 3.15 og 3.45 natten til mandag hev en nu sigtet styrmand af uvisse årsager så hårdt i roret, at fartøjet MC Scot Carrier stødte ind i det danske fartøj Karin Høj, der derfor kæntrede i farvandet mellem Ystad og Bornholm.

Det har indtil videre kostet en dansk statsborger livet, mens en anden fortsat er savnet.

Det er antageligt den savnede person, som hørtes skrige fra vandet.

Tydelige skader i stvænen af 'Scot Carrier.
Tydelige skader i stvænen af 'Scot Carrier. Foto: JOHAN NILSSON
Vis mere

Under et grundlovsforhør fredag i Dommervagten i København, hvor en engelsk styrmand blev fremstillet in absentia, fordi han lige nu er fængslet i Sverige, kom det frem, at enten styrmanden selv eller overstyrmanden, hørte skrig fra vandet umiddelbart efter kollissionen.

Det var styrmanden, der havde vagten og styrede skibet. Han har forklaret, at han havde drukket fem øl på vagten – lys lager øl. En promille på 0,457 er konstateret.

Ud fra et overvågningssystem har efterforskerne af den fatale ulykke kunnet fasslå, at MC Scot Carrier havde foretaget et sving og sejlet direkte ind prammen Karin Høj.

En stor redningsaktion blev sat i gang, og det var i denne forbindelse, at den ene ombordværende på Karin Høj blev fundet død i skibets kahyt.

YSTAD 20211213 Skrovet på det danska kapsejsade fartyget Karin Hoej. Två fraktfartyg - Karin Hoej och Scot Carrier - misstänks ha kolliderat på Östersjön, mittemellan Ystad och Bornholm, natten till måndagen. Det rör sig om ett brittiskt och ett danskt fartyg. Det danska, som är det mindre av dem, har kapsejsat och ligger upp och ned. Dykare ska undersöka om de två saknade besättningsmedlemmarna finns i det kapsejsade fartyget. Foto: Johan Nilsson / TT kod 50090. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix)
YSTAD 20211213 Skrovet på det danska kapsejsade fartyget Karin Hoej. Två fraktfartyg - Karin Hoej och Scot Carrier - misstänks ha kolliderat på Östersjön, mittemellan Ystad och Bornholm, natten till måndagen. Det rör sig om ett brittiskt och ett danskt fartyg. Det danska, som är det mindre av dem, har kapsejsat och ligger upp och ned. Dykare ska undersöka om de två saknade besättningsmedlemmarna finns i det kapsejsade fartyget. Foto: Johan Nilsson / TT kod 50090. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix) Foto: 50090 Johan Nilsson/TT
Vis mere

Styrmanden, der nu er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder samt for ikke at overholde søfartsreglerne om orientering og advarsler til medsejlende, har forklaret, at han var uvidende om fartøjet Karin Høj.

Han havde ikke registreret eller set fartøjet, har han forklaret. Det var styrmanden selv, der var i kontakt med kystbevogtningen, der kom forgæves som sømændene på Karin Høj til undsætning.