Den svenske superhacker Gottfrid Warg er blevet idømt tre et halvt års fængsel og udvisning fra Danmark i hackersagen mod den statslige IT-leverandør CSC. Det har Retten på Frederiksberg afgjort fredag eftermiddag.

Dommeren forklarer, at man i Wargs tilfælde har lagt vægt på, at hackingen var »systematisk, intensiv og foregik over en længere periode«.

Samtidig får den 21-årige dansker, der har medvirket til angrebet, seks måneders fængsel.

Danskeren modtog dommen, mens Gottfrid Warg vil anke sin dom til Landsretten med ønske om frifindelse eller mildere straf.

BNB