- Efter alt det jeg har været igennem, havde jeg i det mindste håbet på retfærdighed, siger Joana Dervishi. Tydeligt frustreret, ked af det og afmægtig.  

Hun var gravid i syvende måned, da hun blev brutalt overfaldet 23. januar. Og nu går de to unge mænd, der stod anklaget for overfaldet og røveriet, fri og står til erstatning.

Røvernes brutale adfærd gav sagen stor bevågenhed, og politiet efterlyste straks fire unge mænd via overvågningsbilleder. To af de fire - en 16-årig og en 18-årig - blev kort efter pågrebet i Sverige. Og gennem oktober har de siddet på anklagebænken i Retten på Frederiksberg, men nu er de højest opsigtsvækkende blevet frikendt.

Det påvirker ikke overraskende offeret for det voldelige røveri, Joana Dervishi, dybt.

- Jeg er meget meget ked af det. Det er jeg virkelig. Efter overfaldet, smerterne og alle de søvnløse nætter, hvor jeg lå og frygtede, at mit barn ville tage skade eller slet ikke ville klare den, så er det det her, det ender med, siger Joana Dervishi opgivende.

Hun blev sprøjtet med peberspray i øjnene og sparket i både ansigtet og den gravide mave, inden gerningsmændene frarøvede hende penge, hun netop havde hævet til babyudstyr og vekslet for sin mor, der skulle ud at rejse.

Smerter og frygten for sit ufødte barns helbred holdt hende i et jerngreb, indtil hun 6. april fødte ved akut kejsersnit. Gudskelov var det en sund og rask lille pige, der kom til verden.

Men overgrebet er på en måde ikke forbi. Joana Dervishi har stadig smerter og angst i kroppen. Det er først for ganske nylig, hun er begyndt at turde forlade sin lejlighed alene. Og hun ser sig konstant over skulderen. Det holder hun nok aldrig op med.

Især ikke nu, hvor de to mænd, der har erkendt at have fulgt efter hende inden overfaldet, er på fri fod.

- De siger, at der ikke var nok beviser, men der var da en grund til, at de fulgte efter mig, da de ser mig veksle penge. Det viser da, at de var med i det. Hvordan kan retssystemet så sætte dem fri, spørger Joana Dervishi frustreret.

- Jeg har det rigtig dårligt med det. Jeg ved ikke, hvad de kan finde på.

Hun frygter, at det, der overgik hende i januar, hverken er overfaldsmændenes første eller sidste røveri.

- De kunne se, at jeg var gravid, men de sparkede alligevel. Hvis min nabo ikke havde set det og var kommet mig til undsætning, var de så bare blevet ved? Ét er at stjæle, men at slå og sparke en gravid kvinde... Det er jo umenneskeligt! Det gør mig så vred, siger hun.  

De to mænd, som, politiet mener, begik selve røveriet er endnu ikke blevet fundet. De har fortsat en europæisk arrestordre hængende over hovedet.