Kort før 21-årig Jon Patorra blev knivdræbt snakkede han med sin veninde Helena. Hun kender ham som en helt anden end en småkriminel unge mand.
På væggen i den lille stue hos 21-årige Helena er der masser af billeder af hendes familie og venner. Glade billeder, der vidner om et lykkeligt liv.
- Han skal nok også derop på et tidspunkt, siger hun og tænker på sin bedste ven Jon, der på et splitsekund blev revet fra hende tirsdag formiddag.
Drabet på den 21-årige Jon Patorra skete tirsdag i København uden for Damhus Pizza på Jydeholmen 40 kl 11.35. Også en anden mand blev stukket i armen. Tre unge mænd på 15-16 og 18 år eftersøges som de formodede gerningsmænd.
Kl. 10.52 tirsdag formiddag blev Helena ringet op af Jon, der ville komme og besøge hende. Hun sagde ja og de aftalte, at han skulle komme hjem til hendes lejlighed, der ikke ligger langt fra gerningsstedet,
20 minutter gik, og Jon Patorra kom ikke. Helena forsøgte forgæves at ringe til ham.- Jeg nåede faktisk at blive lidt irriteret. Jeg sad jo og ventede og skulle snart på arbejde, fortæller hun med røde, hævede øjne. Hun har levet uden sin bedste ven i 24 timer, og natten har været hård.
Der gik ikke lang tid før nyheden om at to unge drenge var blevet stukket ned i Vanløse florerede på nettet, og efter et enkelt opkald vidste Helena besked: Jon havde fået flere knivstik i ryggen og døde af sine kvæstelser på Rigshospitalets Traumecenter.
- Jeg har meget svært ved at forstå, at tre små drenge på højst 18 år kan tage livet fra ham. Jeg forstår ikke, hvorfor de synes, at de kan tillade sig det, nærmest hvisker Helena med svag stemme, inden hun gemmer ansigtet i hænderne og bryder ud i hulkende gråd.
Talte om alt
For omkring to år siden mødte Helena, der ikke ønsker sit efternavn oplyst, den jævnaldrende Jon og de to blev hurtigt venner. Sammen kunne de snakke om alt og intet, og Helena stolede på ham. Stort set hver dag var de i kontakt med hinanden og de sås ofte.
Jon Patorras kriminelle fortid bekymrede hende, men efter en lang fængselsdom på ni måneder fik han et ’wake-up call’ ifølge den unge pige.
- Han ville ud af alt det der. Jon havde et godt job, og vi snakkede meget om, at han ville lægge sit liv om. Han ville så gerne vise, at han godt kunne. Det er så uretfærdigt, at han ikke fik lov, fortæller hun, mens tårerne i en konstant strøm løber ned ad kinderne.
Da Jon Patorra i sommer blev løsladt, lovede han Helena, at det var slut. Ikke mere kriminalitet eller stoffer. Han holdt endda op med at gå i byen, og var i stedet meget hos den unge pige i den hendes lejlighed, hvor de så film, spiste slik og hyggede. Tit blev han også og sov.
To af hans tatoveringer med forkortelser for ordene ’All Cops Are Bastards’ og ’Fuck The Law’ snakkede han om at få fjernet. Det kriminelle miljø forsvandt fra Jons verden ifølge hans veninde.
- Vi var bare virkelig tætte. Jeg var meget imponeret over, at han forsøgte at rette sådan op på sig selv. Jon begyndte at fokusere på sine venner og familie. Han var meget sammen med sin mor og arbejdede i hendes smørrebrødsforretning, som hun har brugt alle sine penge på at udvide. Der skulle hans fremtid have været, fortæller Helena, inden tårerne afholder hende fra at fortsætte.
Jon Patorras fremtid stoppede tirsdag formiddag kl. 11.35 foran et pizzeria i Vanløse. Helena tog derud, mens blodsporene i asfalten endnu var friske.
- Det lyder nok mærkeligt, men det var det eneste sted jeg kunne holde ud at være. Han er over det hele i min lejlighed, selvom han ikke er her. Nu har jeg kun minderne, lyder det stille.
