Jyske Banks afdeling i den nordjyske by Sindal er fredag blevet udsat for et røveri. Det er tredje gang på fire måneder, at Sindal rammes af et bankrøveri.

Det skriver TV 2 Nord.

Der er endnu ikke detaljerede oplysninger om bankrøveriet i Sindal, men Jyske Bank bekræfter det overfor TV 2 Nord. Der er nu spærret af i området foran banken.

Bankerne i Sindal har været hårdt ramt af røverier indenfor de sidste fire måneder. Den 2. februar i år blev Sparekassen Vendsyssel udsat for røveri, hvor en mand i 20'erne truede sig til penge med en pistol.

Den 3. maj var det igen Sparekassen Vendsyssel, der var udset, da en ung mand igen formåede at lykkedes med sit ulovlige foretagende. Bevæbnet med en kniv, fik han truet sig til kontanter fra kassen.