Som kronprins har Frederik både kørt for stærkt flere gange, krydset en ellers lukket Storebæltsbro og været så meget indblandet i en sag om spirituskørsel, at kongehuset bagefter undskyldte.
Men unoderne har aldrig været så alvorlige, at dronning Margrethe har ophævet hans immunitet og fået ham straffet.
Og når kronprins Frederik på søndag overtager tronen fra sin mor, bliver rollerne byttet.
Så bliver det den nye monark, der som den eneste fremover kan ophæve den juridiske fredning af de kongelige familiemedlemmer – heriblandt sin mor.
Ellers har kongehusets medlemmer immunitet, så de i modsætning til almindelige borgere ikke kan straffes ved domstolene.
Det fremgår af Grundloven og Kongeloven fra 1665.
»Monarken kan styre immuniteten på kongehusets øvrige medlemmer. Den ret vil nu overgå til Frederik – også så han fremover i princippet kan ophæve immuniteten for dronning Margrethe efter tronskiftet. Når Dronningen abdicerer, vil alle monarkens kompetencer gå til Kong Frederik,« siger ekspert i retshistorie Morten Kjær, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Han kan ikke mindes at have hørt om historiske eksempler, hvor kongeliges immunitet i Danmark er blevet ophævet.
»Hvis Frederik som monark bestemmer noget om, hvem der skal dømme kongehusets øvrige medlemmer, så antages det, at det kræver en ministers (fx statsministeren eller justitsministerens) godkendelse.«
»Det vil være op til monarken at beslutte, hvor alvorlig en sag der i givet fald skal til, for at immuniteten skal ophæves for et medlem af kongehuset.«
Da dronning Margrethe i 2022 besluttede at fratage prins Joachims fire børn deres titler som prinser og prinsesser, gled de formelt ud af kongehuset, men beholdt deres plads i arvefølgen.
Derfor er det ifølge Morten Kjær også noget uklart, om de fortsat er omfattet af juridisk immunitet.
»Hvem i den kongelige familie, der konkret er omfattet af immuniteten, er et rigtig godt spørgsmål. Hvis du ikke længere har titel af prins eller prinsesse, vil jeg tro, at man kan lave en indskrænket fortolkning, så den pågældende ikke længere er omfattet,« lyder det fra lektoren fra Syddansk Universitet.
Da B.T. i 2020 spurgte kongehuset, hvor mange medlemmer der er dækket af immuniteten, henviste kongehuset til Kongeloven og bogen 'Grundloven med kommentarer' fra 2015.
Her fremgår det, at immuniteten gælder majestæten eller dennes stedfortræder samt 'prinser og 'prinsesser af blodet'. Dog præciseres det ikke nærmere, hvor mange personer dette udgør.
Ifølge professor emeritus i retshistorie Ditlev Tamm har prins Joachims børn mistet deres immunitet sammen med deres titler som prinser og prinsesser.
»Når man ikke længere er medlem af kongehuset og har mistet sin prinsetitel, så har man naturligvis stadig det samme blod, men er ikke længere prins. Og derfor er man ikke »prins af blodet«.
»Grever af Rosenborg er heller ikke prinser af blodet – de er af blodet, men de er ikke længere prinser af blodet. Og hvis man skulle være uartig kunne man sige, at det går der sikkert også andre mennesker rundt og er, uden at man ved det,« tilføjer Ditlev Tamm til B.T.
Samtidig kan han som ekspert ikke dy sig for at nævne, at der faktisk ikke er formel hjemmel til, at dronning Margrethe kan gå af.
»I tronfølgeloven står, at når Kongen er død, udpeges en ny. Der er faktisk slet ikke hjemmel til at gå af i stedet. Dronninge har formelt ikke lov til at gå af. Der står intet i loven om, hvad der skal ske, hvis en monark forlader tronen i live.«
»Men juraen er jo udstyret med mange værktøjer, eksempelvis analogi mellem at gå af og være død. Men det er åbenbart ikke en mulighed, som man har tænkt på, da loven blev skrevet,« tilføjer Ditlev Tamm.
Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at lytte podcast:
