En mand kørte tirsdag morgen op i en traktor og er kommet slemt til skade.

- Der kommer en bilist kørende på Asfergvej i Fårup, da han på mystisk vis overser en traktor med lad, der holder og læsser hø eller halm. Han kører så op bag i traktoren, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Bo Christensen.

- Han er kommet slemt til skade. Jeg vil ikke sige, han er i livsfare, men han er hårdt kvæstet, siger han.

Politiet har sendt en bilinspektør ud til ulykkesstedet for at finde ud af, hvad der præcis er sket, og hvor stærkt manden kørte.

Ulykken skete 6.42, og manden blev kørt til Århus Kommunehospital, hvor han bliver behandlet for sine skader.

Traktorføreren slap uskadt.