09.00 torsdag fik Fyns Politi en anmeldelse om, at der gik en midaldrende mand rundt og viste sine kønsdele frem på gågaden i Aarup.

Politiet søger nu efter personer, der har set en mand i kedeldragt blotte sit lem i den fynske by Aarup.

Det skriver Fyens.dk

»En mand i kedeldragt viser umiddelbart sit lem til nogle forbipasserende,« siger vagtchef Henrik Strauss fra Fyns Politi til Fyens.dk.

Kort tid efter var den første patrulje til stede. De betjente kunne anholde en mand, der passede på den beskrivelse, som politiet havde fået af anmelderen.

Ifølge Fyns Politi er den anholdte mand i 50erne.

Henrik Straus fortæller videre, at der er nogle kvinder, der har været i Meny for at handle i det tidsrum, hvor den formodede blotter var på spil.

Dem eller andre vidner vil politiet meget gerne høre fra.

Man kan kontakte Fyns Politi på 114.