____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En mand på cirka 30 år er livsfare, efter han blev påkørt af en flugtbilist kl.8.30 søndag morgen på Nørrebro i København.

Vagtchef Kim Nicholsen fra Københavns Politi forklarer, at bilisten efterfølgende flygtede fra stedet.

- Men vi fandt ham og bilen kort efter i umiddelbar nærhed af gerningsstedet, hvorefter vi anholdt ham, siger Kim Nicholsen til bt.dk.

Den centrale efterforskningsleder, Sajjab Haeder, fortæller til bt.dk, at den forurettede og chaufføren tidligere på aftenen havde en kontrovers på Café Under Hylden på Nørrebro. 

- Føreren af bilen og den forurettede kom i håndgemæng over en kontrovers på caféen. Uden for fortsætter det og udvikler sig til et mindre slagsmål, forud for påkørslen, siger Sajjab Haeder. Ifølge den centrale efterforskningsleder er der grund til at formode, at den forurettede blev påkørt med vilje. Føreren af bilen, der er mellem 40 og 50 år ifølge politiet, er derfor blevet sigtet efter den grove voldsparagraf 246, der kan give helt op til ti års fængsel. Han er nu i politiets varetægt og bliver i løbet af mandagen fremstillet i dommervagten. 

Den centrale efterforskningsleder har ikke for nyligt fået en opdatering på den forurettedes tilstand, men mener, at han stadig er i alvorlig livsfare.