En 44-årig mand fra det vestlige Aarhus fremstilles søndag middag i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for at have tæsket og stukket en mand med kniv.

Optrinnet foregik lørdag ved 18.30-tiden i Rymarken i det vestlige Aarhus. Her blev en bil påkørt og dens 47-årige chauffør trukket ud af bilen, hvor han ifølge Østjyllands Politi efterfølgende blev slået, sparket og stukket med kniv. Gerningsmanden blev anholdt efterfølgende.

Offeret, der er indlagt til behandling, er uden for livsfare. Politiet oplyser intet om et muligt motiv.

BNB