Torsdag eftermiddag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et mistænkeligt dødsfald i Horsens.

Et vidne havde opdaget en mand liggende livløs på gulvet igennem et lejlighedsvindue, og alarmerede klokken 14.12 politiet, der kort efter var fremme på adressen.

- Da patruljevognen og ambulancefolk ankommer til stedet, kan de konstatere, at der er tale om et mistænkeligt dødsfald, fortæller vagtchef Jesper Duus til bt.dk.

Har du video, billeder eller ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk

Vagtchef Jesper Duus oplyser torsdag aften, at man først i løbet af fredagen kan slå fast, hvorvidt der er tale om et drab, eller om manden er død af naturlige årsager.

Sydøstjyllands Politi undersøger i øjeblikket et mistænkeligt dødsfald i Horsens.
Sydøstjyllands Politi undersøger i øjeblikket et mistænkeligt dødsfald i Horsens. Foto: Beredskabdk.net
Vis mere