Mandag aften er motorvej E45 i nordgående retning spærret syd for Hauerslev, efter at to personbiler er kørt sammen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.

»Der er to personbiler involveret, og den ene er kørt op i den anden. Ingen er kommet alvorligt til skade, dog er en person blevet kørt en tur forbi skadestuen,« siger Per Vagn Nielsen.

Politiet ved mandag aften endnu ikke, hvornår motorvejen igen bliver åbnet i begge retninger.

»Det afhænger af, hvor hurtigt vi kan få ryddet op på vejen, for lige nu ligger der vragrester ud over hele kørebanen,« siger vagtchefen.

Ulykken skete omkring klokken 22.00 mandag aften.

BNB