Hafida Bourouih og Anders Bård Larsen havde voldsomme skænderier, og de blev hyppigere og hyppigere, fortæller en nabo fra opgangen, hvor den 39-årige mor til to blev kvalt af sin ægtemand.
Den tunge lyd af éns trin på de grå betontrapper giver et ekko. En smækdør på tredje sal går i, så lyden gjalder i resten af opgangen. Luften er ulideligt varm og trykkende. Som om bygningen holder på noget, der ikke kan komme ud. Noget, som ikke vil forsvinde.
Det var i denne opgang i Glostrup, at den 39-årige mor til to, Hafida Bourouih blev kvalt af sin mand, Anders Bård Larsen, torsdag aften. Naboerne er stadig i chok.
Virkelig uhyggeligt
- Selvom jeg ved, hun er død, føles det som om, hun kan dukke op, hvad øjeblik det skal være. Det virker ikke rigtigt, at hun ikke er her længere, siger en beboer i opgangen, som ønsker at være anonym, og fortsætter:
- Det er virkelig uhyggeligt og skræmmende, det der er sket. Især fordi det er så tæt på.
BT bliver inviteret indenfor med et varmt håndtryk og et smil. Men det stivner hurtigt.
- Der er en trykket stemning i hele opgangen. Når vi mødes, hilser vi kort på hinanden og kigger derefter ned i jorden, fortæller beboeren. Vi sætter os til rette på barstolene ved siden af det åbne køkken, hvor beboeren fortæller om sit kendskab til 39-årige Hafida Bourouih og hendes mand, Anders Bård Larsen.
Holdt sig til familien
- Hafida var ikke særligt snakkesalig og hilste kun, når hun følte sig presset til det. Det virkede som om, hun holdt sig meget til familien, som ofte var på besøg.
40-årige Anders Bård Larsen, som har erkendt drabet på sin hustru og er varetægtsfængslet i fire uger, er helt anderledes.
- Han var mere åben og imødekommende. Når vi mødtes i opgangen, hilste han altid. Det skete tit, at han kom og bankede på for at låne smøger eller en vinåbner. Når han stod der i døren, sludrede vi gerne om løst og fast, forklarer beboeren.
Hafida Bourouih, der ifølge beboeren ikke var praktiserende muslim, arbejdede ofte om aftenen og natten, så Anders Bård Larsen passede tit parrets to drenge på to og fire år.
Var der hele tiden
- Det gik faktisk først op for mig, at de ikke boede sammen i løbet af de sidste par dage, hvor jeg har fulgt meget med i nyhederne. Han var der hele tiden, siger beboeren, som har mødt Hafida, Anders og de to små drenge, siden Hafida flyttede ind i en lejlighed i opgangen for to år siden.
Selvom betonmurene i bygningen er tykke, kunne beboeren ikke undgå at lægge mærke til, at bølgerne gik højt mellem Hafida og Anders.
- Jeg kendte dem ikke så godt, men der var tydeligvis problemer i deres forhold. De havde mange voldsomme skænderier, og på det seneste blev det oftere og oftere, lyder det.
Beboeren kunne ikke høre, hvad det var, de skændtes om.
Det er let at være bagklog, men var der noget, som tydede på, at det kunne ende så frygteligt, som det gjorde?
- Det ønsker jeg ikke at udtale mig om - af respekt for de to familier, lyder det fra beboeren.
Drabsmandens familie fortæller i et åbent brev, hvor hårdt det har taget på dem, at han slog Hafida Bourouih ihjel.
- Vi har haft nogle forfærdelige dage med uvished, angst og dyb smerte. Vi skal nu leve med, at vores søn og bror har taget et liv og ødelagt sit eget. Og to vidunderlige børn har mistet deres forældre, skriver familien i brevet.
Beboerens tanker går også først og fremmest til parrets to drenge.
- Deres liv er jo ødelagt nu, lyder det.
