På trods af en massiv eftersøgning de seneste seks måneder, har hverken politiet eller de lokale fundet den 5-årige April Jones

Det chokerede den lille by Machynlleth i midt-Wales, da den lille April Jones mandag 1. oktober blev set sætte sig ind i en Landrover-lignende bil og derefter forsvinde. Hun havde leget ude på vejen sammen med nogle veninder. Hun er ikke blevet set siden.

Både politiet, 17 specialteams i at finde forsvundne personer og de lokale har de seneste seks måneder søgt vidt og bredt efter en pige, som ingen helt ved om er i live eller død.
Men nu er eftersøgningen indstillet, ifølge engelske The Sun, der også skriver, at et hold af politibetjente vil være at træffe over telefonen fra april, hvis der skulle dukke nye ting op i sagen.

Den lokale 47-årige mand Mark Bridger, der er en ven af April Jones' familie, er blevet sigtet for mordet på April Jones, samt for at kidnappe hende og skille sig af med hendes lig.
Han skal i retten den 29. april.