____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>To mænd på henholdsvis 22 og 34 år indrømmede i dag ved Retten i Glostrup, at de stod bag dødsbranden i Brøndby.
Det oplyser de to mænds forsvarer til bt.dk.

- Ja, de indrømmer, at de står bag branden. De kender desuden personen, som blev fundet i huset, fortæller Peter Berg til bt.dk

Se flere billeder hos localeyes.dk

Natten til søndag brændte og eksploderede et hus på  Sognevej i Brøndby. Da politiet gennemgik huset, fandt de en 45-årig afdød mand, der var omkommet i branden. Politiet oplyste efterfølgende, at manden ikke boede i huset.

Husets ejer var derimod den 34-årige mand, der sammen med sin 22-årige samlever i dag blev varetægtsfængslet i fire uger. De to mænd indrømmer, at der var tale om et forsøg på forsikringssvindel.

Senioranklager Steen Ulriksen fortalte ved grundlovsforhøret tirsdag formiddag, at den 18-årige mand, der blev efterlyst af politiet, på daværende tidspunkt var indlagt med brandskader på Rigshospitalet. Han var ikke i stand til at deltage i tirsdagens grundlovsforhør.

Ved middagstid blev den 18-årige mand dog anholdt af Københavns Vestegns Politi. Han ventes fremstillet i grundlovsforhør onsdag og begæret varetægtsfængslet.



Ifølge Steen Ulriksen manglede de to mænd på 22 og 34 år penge. Derfor havde de over for den 18-årige og den 45-årige mand fra Herlev, der blev fundet død i huset, i spøg joket med, at de kunne sætte ild til huset for at få nogle penge fra forsikringen. En spøg som den 18-årige og den afdøde 45-årige tog mere seriøst end som så. De aftalte derfor i fællesskab - sammen med de to samlevende mænd, at de ville sætte ild til huset, hvilket altså gik så galt, at den 45-årige mand mistede livet, mens den 18-årige slap med svære brandskader.

- Den 18-årige og 45-årige ville modtage 10 procent af forsikringssummen, hvis de satte ild til huset, fortæller Steen Ulriksen til bt.dk, der anslår, at de to samlevere og den 18-årige vil blive idømt en fængselsstraf på op til to år.