I de allertidligste morgentimer kom en 29-årig en februardag i år gående på gaden, da han pludseligt blev udsat for et voldsomt overfald. Han blev stukket med en kniv og frarøvet sit ur og sin bil. 

Nu er der sket en udvikling i sagen.

For mens Nordsjællands Politi hurtigt efter røveriet anholdt en 39-årig mand, der har siddet varetægtsfængslet lige siden, er man torsdag skredet til endnu en anholdelse.

Den sigtede 29-årige mand er således fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, hvor han gjorde det klart, at han nægter sig skyldig.

Manden er sigtet for røveri, vidnetrusler og grov vold i forbindelse med overfaldet på den 29-årige mand fra Nivå. 

»Vi tager det så alvorligt, fordi det foregår på offentlig gade,« siger anklager ved Nordsjællands Politi Maria Loller til B.T. 

Den sigtede 29-årige er netop blevet varetægtsfængslet i fire uger. 

Sagen er fortsat under efterforskning, og det endelige motiv er derfor ikke klarlagt endnu. 

Nordsjællands Politi kunne tidligere oplyse, at den 29-årige er kendt af politiet og, at der ikke var tale om alvorlige skader.

Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor I plejer at høre podcast.

Omny Studio Clip

Hanne With-drabet: Efter 34 år fælder dna mistænkt drabsmand