En person bliver fredag aften behandlet på Rigshospitalet, efter en stiklæsion i maven. 

Det fortæller Københavns Politi til B.T. 

»Vi får at vide, at det drejer sig om et stik i maven af en eller anden karakter,« fortæller vagtchef Michael Andersen, der understreger, at skaderne ikke er livstruende.  

Det er heller ikke muligt at komme nærmere, hvordan stiklæsionen er forekommet, lyder det fra politiet.  

Men personen var selv mødt op på Bispebjerg Hospital, hvorefter han er blevet sendt til behandling på Rigshospitalet. 

Politiet var kort forinden til stede på Hejrevej i Nordvest, hvor de modtog en anmeldelse »om uorden mellem nogle unge.« 

»Men vi træffer ikke nogen i den henseende,« understreger vagtchefen og fortsætter: 

»Og 20 minutter senere hører vi så om en person med stik i maven.«

Om der er sammenhæng mellem de to anmeldelser, er uvis.  

Politiet modtog første anmeldelse klokken 18.00.