Lige nu leder Nordjyllands Politi efter to unge drenge, der ifølge politikredsen tirsdag eftermiddag kastede en genstand ned på en bil fra en motorvejsbro.

Det skriver Nordjyske

Hændelsen fandt sted ved Over Kæret i Aalborg.

»Vi får anmeldelsen klokken 16.06, hvor en bilist bliver ramt af en genstand - formentlig en sten - på forruden, da han kører under motorvejsbroen. Ruden bliver ikke knust, men perforerer,« siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Ole Bruus.

Ifølge vagtchefen skulle der være tale om teenagere.

Nordjyllands Politi har efterforsket sagen ved motorvejsbroen i et par timer tirsdag eftermiddag, hvor man har haft politihundene i brug. 

Politikredsen vil meget gerne tale med vidner til episoden

Hvis du er en af dem, kan du kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.