En ældre kvinde er fredag aften blevet fundet død i en lejlighed på Boulevarden i Kongens Lyngby. Det oplyser Nordsjællands Politi til bt.dk.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.18 og betegner dødsfaldet som mistænkeligt.

»Vi har fundet kvinden under nogle omstændigheder, der gør, at vi har tilkaldt nogle teknikere, retsmedicinere og efterforskere, som skal undersøge, om der er tale om en naturlig død, eller om det er et drab eller en ulykke,« siger Dan Houtved, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til bt.dk.

Politiet afspærrede fredag aften et område omkring kvindens lejlighed og var til stede med teknikere og hundepatruljer.

BNB