En 60-årig mand er forsvundet fra sit bofællesskab i Borup på Midtsjælland. Han efterlyses nu af Midt- og Vestsjællands Politi.

Den efterlyste har som følge af en hjerneblødning intet sprog, men han har fuld førlighed.

Han er sidst set fredag 31. oktober klokken 17, og politiet har søgt i området omkring hans adresse med hundepatruljer - men uden resultat.

Derfor beder politiet nu om offentlighedens hjælp til at finde den bortgåede mand. Han beskrives som 175-180 centimeter høj, spinkel af bygning og med kort brunt hår og fuldskæg. Det vides ikke, hvilket tøj han havde på, da han forlod bofællesskabet.

BNB